Indkaldelse til generalforsamling i Parasollen den 26. marts 2026 kl. 16 – 18 på hotel Severin i Middelfart
Invitation til Parasollens seminar den 26.-27. marts 2026 på hotel Severin i Middelfart
Tilmeldingsfristen er overskredet og Severin er fuldt booket, men det er muligt at efteranmelde sig uden overnatning indtil ca. en uge før arrangementet.
Desuden er det muligt at tilmelde sig til deltagelse i hele Torsdagens Program (26/3), naturligvis uden overnatning.
Det er pt. muligt - for egen regning - at booke overnatning på hotel Comwell Middelfart, der ligger i gå afstand fra Severin.
Program:
Torsdag den 26. marts 2026
Fra kl. 9.30 er der morgenbrød
Der er ”bagagerum” til rådighed på gangen ved receptionen
10.00 – 12.00 Torveaktiviteter – mange leverandører til feriefondene udstiller
Ved indgangen til torveaktiviteter vil der være flipovers, hvor I kan skrive emner, som jeres feriefond gerne vil drøfte under vidensdelingen senere på dagen. Tænk gerne på forhånd over, hvad jeres feriefond er interesserede i at drøfte.
12.15 – 13.15 Frokost
13.15 – 13.30 Velkomst
13.30 – 14.30 Oplæg med mulighed for efterfølgende spørgsmål:
Oplev fremtidens bæredygtige feriebolig!
Hvordan kan indretning og gæsteadfærd gå hånd i hånd med grønne løsninger? Vi får indblik i de nyeste tendenser inden for bæredygtighed og ferier – og konkrete idéer til, hvordan vi kan skabe mere miljøvenlige ferieboliger.
Henriette Mølgaard Hansen fra Dansk Kyst- og Naturturisme sætter fokus på trends og gæsternes rolle i den grønne omstilling, mens Josefine Buck Maurer fra Rådet for Bæredygtigt Byggeri giver praktiske tips til indretning og drift med omtanke.
Bliv inspireret til at gøre bæredygtighed til en naturlig del af ferieoplevelsen!
14.30 – 14.45 Pause
14.45 – 15.30 Vidensdeling
Vi har lavet grupper med de emner, som flest har ønsket at drøfte
15.30 – 16.00 Kaffe og kage samt indskrivning til generalforsamlingen.
16.00 – 18.00 Generalforsamling
19.00 - Middag
Efter middagen er Parasollen vært ved en øl eller et glas vin
Fredag den 27. marts 2026
07.00 – 09.00 Morgenmad
09.00 – 11.30 ERFA og vidensdeling. Emnerne fra i går deles.
Hvad skal på programmet i 2027?
11.30 – 12.00 Tak for i dag – og Sandwich to go’